Studieliv · ECTS · studieomfang

ECTS-point: se studieomfanget uden at forveksle point med karakterer eller sværhedsgrad

ECTS bruges til at beskrive omfanget af fag og uddannelsesforløb på videregående uddannelser. 60 ECTS svarer til et fuldt studieår, og 30 ECTS svarer typisk til et semester. Pointene beskriver den normerede arbejdsbelastning — ikke hvor svært et fag er, eller hvor høj en karakter du får.

Kildevalideret60 ECTS = studieår30 ECTS ≈ semesterMerit og udveksling
Hovedregel: ECTS er et system til at beskrive studieomfang og understøtte merit/overførsel. Din studieordning og kursusbeskrivelse er facit for, hvor mange ECTS et konkret fag giver, og hvad du skal bestå for at få dem.

1. Hvad er ECTS-point?

ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. I Danmark bruges systemet på videregående uddannelser til at angive omfanget af fag, moduler, praktik, projekter og andre uddannelseselementer.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen beskriver et fuldt studieår som 60 ECTS. Det gør det lettere at sammenligne studieelementer og overføre merit mellem uddannelser og institutioner, også på tværs af lande.

2. ECTS handler om normeret arbejdsbelastning

ECTS beregnes ud fra den samlede arbejdsbelastning, der forventes for at nå læringsmålene. Det kan omfatte undervisning, forberedelse, litteratur, øvelser, projekter, praktik, laboratoriearbejde, eksamen og andre bedømmelser.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og EU's ECTS-guide angiver, at et fuldt studieår på 60 ECTS typisk svarer til 1.500–1.800 timers samlet arbejde. Det giver en vejledende omregning på cirka 25–30 timers arbejdsbelastning pr. ECTS.

i

Det er en normering, ikke et personligt tidsestimat. Ét kursus kan kræve mere eller mindre tid for dig end for en anden studerende.

3. Hvad viser ECTS ikke?

Ikke sværhedsgrad

10 ECTS betyder ikke automatisk, at et fag er dobbelt så svært som et fag på 5 ECTS.

Ikke karakter

ECTS-point og karakterer er to forskellige ting. Pointene siger noget om omfang; karakteren siger noget om din bedømte præstation.

Ikke kun undervisningstid

Et fag med få kontakttimer kan stadig være normeret til mange ECTS, hvis det kræver meget selvstændigt arbejde.

4. Hvad svarer 5, 10, 30 og 60 ECTS til?

5 ECTS

En mindre del af et studieår. Vejledende arbejdsbelastning: ca. 125–150 timer.

10 ECTS

En sjettedel af et normalt studieår. Vejledende arbejdsbelastning: ca. 250–300 timer.

30 ECTS

Typisk et fuldt semester på en fuldtidsuddannelse. Vejledende arbejdsbelastning: ca. 750–900 timer.

60 ECTS

Et fuldt studieår. Vejledende arbejdsbelastning: ca. 1.500–1.800 timer.

5. Hvornår får du ECTS-pointene?

Pointene tildeles, når du har gennemført uddannelseselementet og opfyldt den bedømmelse, der kræves. Det kan fx være en bestået eksamen eller en anden godkendt vurdering. Du får ikke automatisk ECTS alene ved at være tilmeldt eller møde op.

Se altid fagbeskrivelsen eller studieordningen for den konkrete prøveform og beståelsesbetingelse.

6. ECTS bruges også ved merit og udveksling

ECTS gør det lettere at beskrive, hvor meget et tidligere eller udenlandsk studieelement fylder, når en institution skal vurdere merit. Men samme antal ECTS er ikke i sig selv en garanti for merit: institutionen skal også vurdere det faglige indhold og læringsudbyttet.

Ved udveksling bruges ECTS ofte sammen med fagbeskrivelser, Learning Agreement og eksamensdokumentation. Se Studieklogs guide til udveksling →

ECTS-omregner · vejledende arbejdsbelastning

Hvad svarer dine ECTS-point til?

Indtast et antal ECTS. Værktøjet viser andelen af et normalt fuldtidsstudieår og den vejledende europæiske arbejdsbelastning på 25–30 timer pr. ECTS. Det er normeret arbejdsbelastning — ikke et løfte om, hvor mange timer du personligt vil bruge.

60 ECTS = 1 fuldtidsstudieår
ECTS30
Andel af studieår50 %
Vejledende minimum750 timer
Vejledende maksimum900 timer
Vigtigt: ECTS siger noget om normeret arbejdsbelastning og læringsudbytte — ikke om fagets sværhedsgrad eller din karakter. Den konkrete fordeling mellem undervisning, forberedelse, projektarbejde, praktik og eksamen bestemmes af uddannelsen.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om ECTS; UddannelsesGuiden om ECTS-pointsystemet; Europa-Kommissionens ECTS-side og ECTS User's Guide. Konkrete ECTS-tal og beståelseskrav for et fag skal altid kontrolleres i din egen studieordning eller kursusbeskrivelse.