1. Gør disse tre ting først
- Find din institutions officielle eksamens-/studieservice-side og studieordningen.
- Afklar om du selv skal tilmelde dig reeksamen, eller om tilmelding sker automatisk.
- Skriv dato, frist, prøveform og eventuelle dokumentationskrav ind ét sted, før du begynder at planlægge læsningen.
Det kan virke oplagt at begynde med “hvordan består jeg næste gang?”, men en god plan starter med at kende selve prøvevilkårene.
2. Reeksamen og sygeeksamen er ikke nødvendigvis det samme
Reeksamen bruges typisk om et nyt eksamensforsøg efter en ikke-bestået eller ikke-gennemført prøve. Sygeeksamen handler om et nyt forsøg, fordi sygdom forhindrede dig i at gennemføre den ordinære prøve efter de regler, der gælder på dit studiested.
De konkrete konsekvenser kan variere. Derfor skal du ikke gå ud fra, at sygdom, udeblivelse og ikke-bestået prøve behandles ens.
3. Hvor finder du de rigtige regler?
Tjek prøveform, forsøg, forudsætninger og eventuelle særlige regler.
Her står ofte tilmeldingsperioder, eksamensdatoer og praktisk procedure.
Spørg, hvis reglerne ikke tydeligt besvarer din situation. Gem svaret skriftligt, hvis det vedrører en vigtig frist eller dokumentation.
4. Skal du selv tilmelde dig?
Det kan du ikke antage. Institutioner håndterer reeksamen forskelligt, og proceduren kan også variere mellem uddannelser. Nogle steder findes særskilte tilmeldingsvinduer eller selvbetjeningsløsninger; andre steder følger andre processer.
Find den konkrete tilmeldingsfrist tidligt. En generel “reeksamensperiode” er ikke det samme som din egen frist for tilmelding.
5. Hvis du dumpede: lav en diagnose før en ny læseplan
At læse det samme én gang til er ikke automatisk den bedste strategi. Start med at finde ud af, hvad der faktisk gik galt.
Var der bestemte emner eller metoder, du ikke kunne anvende? Lav en liste og prioriter dem efter betydning.
Kunne du stoffet, men havde svært ved tidsstyring, mundtlig formidling eller opgavetyperne? Træn formen, ikke kun indholdet.
Hvis du primært genlæste noter, så skift mod spørgsmål, gamle opgaver, forklaring uden noter og prøve-lignende træning.
Hvis du startede for sent eller forsøgte at dække alt lige meget, så lav færre, tydeligere prioriteringer.
Brug guiden til eksamenslæsning til at bygge den nye plan →
6. Hvis du var syg til eksamen
Ved sygdom skal du følge institutionens egen procedure. Krav om anmeldelse, frister og dokumentation kan være forskellige. Officielle sider fra bl.a. AU, SDU og KU viser netop, at procedurerne er lokale og situationsafhængige.
- Meld sygdom efter den procedure dit studiested angiver.
- Kontrollér om og hvilken dokumentation der kræves.
- Gem kvitteringer og beskeder fra studiesystemet.
- Find ud af, hvornår du får information om en ny prøve.
7. En enkel plan frem mod næste forsøg
- Regler: bekræft dato, prøveform og tilmelding.
- Diagnose: skriv 3–5 konkrete grunde til, at første forsøg ikke gik som ønsket.
- Prioritering: vælg de faglige områder og eksamensfærdigheder, der flytter mest.
- Træning: planlæg aktiv genkaldelse, opgaver og mindst én realistisk prøve-simulation.
- Feedback: brug underviser, vejledning eller medstuderende, hvis du kan få kvalificeret feedback på dine svage punkter.
8. Ofte stillede spørgsmål
Er reeksamen altid samme eksamensform?
Ikke nødvendigvis. Kontrollér studieordningen og den officielle eksamensinformation for dit fag.
Tæller sygeeksamen som et brugt eksamensforsøg?
Det afhænger af, om dit fravær håndteres som dokumenteret sygdom efter institutionens regler. Få et officielt svar fra dit studiested i din konkrete situation.
Hvad hvis jeg er i tvivl om en frist?
Kontakt studieadministrationen med det samme. En generel guide kan ikke afgøre en lokal frist for dig.