Studieliv · større opgaver · afgrænsning

Problemformulering: gør emnet til et spørgsmål, projektet faktisk kan undersøge

Et emne er ikke endnu en problemformulering. Den skal afgrænse, hvad du vil undersøge, i hvilken kontekst og med hvilket fagligt greb — og den skal kunne besvares inden for projektets tid, data og formelle rammer.

Videregående supportside · noindexAfgrænsningFagligt grebUndersøgbarhed
Afgrænsning først: Studieklog kan hjælpe med spørgsmålene omkring din problemformulering, men den kan ikke afgøre det fagligt korrekte fokus uden din uddannelse, vejleder, teori, metode og konkrete projektkontekst.

Hvis du leder efter den generelle forklaring på problemformulering på tværs af opgavetyper, så start på den brede guide til problemformulering. Denne side går specifikt videre med bachelorprojekt og speciale.

1. Skeln mellem emne, problem og problemformulering

“Kunstig intelligens i sundhedsvæsenet” er et emne. Et problem opstår, når du identificerer noget, der skal forklares, vurderes eller undersøges. Problemformuleringen gør derefter problemet konkret nok til, at projektet kan vælge teori, metode og data.

Emne

Det brede område, du interesserer dig for.

Problem

Det faglige spørgsmål, spændingsfelt eller videnshul, du vil arbejde med.

Problemformulering

Den afgrænsede formulering, der styrer hvad projektet skal undersøge og besvare.

2. Afgræns på de dimensioner, der faktisk ændrer projektet

Overvej målgruppe, organisation, case, teknologi, periode, geografi, proces eller datatype. Du behøver ikke bruge alle. Pointen er at fjerne den del af emnet, du ikke realistisk kan behandle ordentligt.

1
Hvem eller hvad?
Hvilken population, case, organisation eller genstand?
2
Hvilken kontekst?
Hvor og hvornår gælder undersøgelsen?
3
Hvilken relation?
Hvad vil du forklare, sammenligne, analysere, udvikle eller vurdere?

3. Problemformulering, teori og metode skal kunne tale sammen

Hvis spørgsmålet kræver viden om oplevelser, men din eneste realistiske datakilde er registerdata, er der en konflikt. Hvis du vil vurdere effekt, men kun kan lave få kvalitative interviews, skal spørgsmålet måske omformuleres. Brug vejledning til at kontrollere denne sammenhæng.

4. Test formuleringen med fem spørgsmål

Er den fagligt relevant?
Kan du forklare hvorfor spørgsmålet hører hjemme på uddannelsen?
Er den undersøgbar?
Har du adgang til teori, data eller materiale, der kan give et reelt svar?
Er den afgrænset?
Kan den behandles ordentligt inden for projektperioden?
Passer metode og spørgsmål?
Kan din metode faktisk producere den type viden, spørgsmålet kræver?
Kan den besvares?
Ved du nogenlunde, hvilken type konklusion projektet skal kunne ende med?

5. Se første formulering som en arbejdsversion

AU Studypedia fremhæver, at problemformuleringen kan kræve løbende bearbejdning, og at graden af ændring varierer mellem studier og opgavetyper. Følg derfor din uddannelses regler og aftaler med vejleder, men forvent, at mere viden kan gøre spørgsmålet skarpere.

i

Gem gerne versioner med dato og en kort note om, hvorfor du ændrede formuleringen. Det gør den faglige udvikling synlig for dig selv og letter vejledningssamtaler.

Kildegrundlag: AU Studypedia, “Problemformulering og hypotese”, samt Studieklogs projektarkitektur, hvor den studerendes egen studieordning og vejledning er facit for formelle og fagspecifikke krav.