1. Sådan foregår prøven
Ca. 90 min. forberedelse · ca. 30 min. eksamination · du opstiller 2–3 problemstillinger · ca. 7–10 min. indledende præsentation · derefter faglig samtale.
På toårigt HF beskriver læreplanen en mundtlig prøve med ukendte spørgsmål og bilagsmateriale · ca. 60 min. forberedelse · ca. 30 min. eksamination · præsentation efterfulgt af samtale.
På STX trækker du et ukendt materialesæt, der hører til et kendt tema fra undervisningen. I forberedelsen opstiller og besvarer du selv to til tre relevante problemstillinger. Det er de problemstillinger, der skal give retning til dit oplæg og den efterfølgende samtale.
2. Problemstillinger: spørg før du svarer
En god problemstilling er ikke bare et emne med spørgsmålstegn. “Den kolde krig?” giver ingen retning. Spørgsmålet skal fortælle, hvad du vil undersøge, og materialet skal kunne bruges til at komme tættere på et svar.
God til at etablere et historisk forløb uden at ende i rent referat.
Åbner for årsager, aktører, strukturer og historisk kontekst.
Gør kildekritik til en del af selve undersøgelsen i stedet for en løs tjekliste.
Giver plads til sammenligning, kontinuitet/brud og evt. historiebrug.
UVM's vejledning kræver ikke, at du bruger én bestemt taksonomi. Det betyder, at du ikke behøver tvinge alle problemstillinger ind i en fast “redegør–analysér–diskutér”-form. Det vigtigste er, at de er historiefagligt relevante og kan besvares med materialet og din viden fra undervisningen.
3. En konkret STX-plan til de 90 minutter
Planen er et forslag — ikke en officiel tidsfordeling. Formålet er at sikre, at du når fra materiale til et egentligt historisk argument.
Læs hele sættet hurtigt. Notér materialetype, afsender, tidspunkt og den historiske sammenhæng — uden at analysere alt endnu.
Formulér spørgsmål, som materialet faktisk kan hjælpe dig med at besvare. Problemstillingerne skal styre resten af arbejdet.
Udvælg de dele af materialet, der giver belæg. Brug kildekritik funktionelt: Hvad kan netop denne kilde bruges til i din problemstilling?
Inddrag kun baggrundsviden, begreber og pointer fra undervisningen, der hjælper med at forklare materialet.
Saml problemstillinger, vigtigste belæg, metode og delkonklusioner i en kort rækkefølge.
Sig de første 60–90 sekunder højt. Tjek især om du kan forklare, hvorfor kilderne er relevante for dine svar.
På HF: brug samme logik, men kortere
På toårigt HF er forberedelsestiden ved den beskrevne Historie B-prøve ca. 60 minutter. Her får du problemorienterede spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Du skal derfor ikke bruge tid på at opfinde hele opgaven selv; brug i stedet tiden på at forstå spørgsmålene, udvælge belæg, sætte materialet i kontekst og forberede din præsentation.
4. Kildekritik uden tjekliste
Kildekritik virker bedst, når den hjælper dig med at besvare en problemstilling. Det er sjældent stærkt bare at remse “afsender, modtager, tendens, levn eller beretning” op uden at forklare, hvorfor det betyder noget.
Hvem har skabt kilden, hvornår og i hvilken situation? Det kan ændre, hvad den er god dokumentation for.
Hvad prøver afsenderen at opnå? Brug det til at vurdere udsagnet — ikke til automatisk at afvise kilden.
Spørg: Hvad kan denne kilde konkret hjælpe mig med at undersøge i min problemstilling?
Hvis to materialer peger forskelligt, er forskellen ofte mere interessant end at vælge én som “den rigtige”.
Kontekst er ikke et pensumdump
Du skal kunne trække relevant viden fra undervisningen ind, men kun når den gør materialet mere forståeligt. Hvis din kilde er en politisk tale fra den kolde krig, kan kontekst om blokdannelse og sikkerhedspolitik være afgørende. En lang genfortælling af hele perioden er ikke.
5. Sådan bygger du dit oplæg
På STX kan du bruge en enkel struktur til de ca. 7–10 minutter:
- Kort præsentation af tema og materialesæt
- Problemstilling 1 → vigtigste belæg → svar/delkonklusion
- Problemstilling 2 → vigtigste belæg → svar/delkonklusion
- Evt. problemstilling 3
- Kort samling: hvad viser materialet samlet?
- Nævn kun metode/kildekritik dér, hvor den påvirker din tolkning
Det er bedre at have to problemstillinger, du kan besvare ordentligt, end tre der kun får et overfladisk svar. Dit oplæg skal give censor og lærer noget at spørge videre ind til.
6. Den faglige samtale
Efter præsentationen kan samtalen gå tættere på enkelte kilder, udfordre din fortolkning, trække andre perspektiver fra undervisningen ind eller spørge til din metode. Det er ikke et tegn på, at oplægget var forkert. Samtalen er en del af prøven.
God vane: Når du får et nyt spørgsmål, peg tilbage på materialet eller den historiske kontekst før du svarer. “Jeg vil især tage udgangspunkt i kilde 2, fordi …” giver dig en faglig start.
7. Seks typiske fejl
Læs først nok til at se, hvilke spørgsmål materialet faktisk kan bære.
Brug kontekst som forklaring på materialet, ikke som et selvstændigt foredrag.
Forklar hvad kildeoplysningerne betyder for dit konkrete svar.
Prioritér efter problemstillingen og forklar dine valg.
Efter hvert hovedpunkt: sig hvad materialet faktisk viser.
Øv også at svare på “hvorfor?”, “hvad viser kilden?” og “kunne man tolke det anderledes?”.
8. Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid har man til historieeksamen på STX?
UVM's vejledning angiver ca. 90 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination i Historie A på STX.
Hvor mange problemstillinger skal jeg lave?
På STX angiver læreplan/vejledning, at du i forberedelsen opstiller og besvarer to til tre relevante problemstillinger på baggrund af materialesættet og relevant materiale fra undervisningen.
Skal jeg bruge alle kilder?
Du skal arbejde seriøst med materialesættet, men det afgørende er relevans og begrundelse. Hvis et materiale ikke bruges, skal du kunne forklare dit valg. Undgå at gøre “brug alle kilder” til en mekanisk regel uden blik for opgaven.
Er kildekritik et separat punkt i oplægget?
Ikke nødvendigvis. Det er ofte stærkere at integrere kildekritikken dér, hvor den påvirker, hvad du kan bruge en kilde til.