1. Start med læringsmål og undervisningsopgave
En tekst til en diskussion i morgen kræver noget andet end et metodekapitel, du skal anvende i en opgave. Se derfor læringsmål, spørgsmål fra underviseren eller dagens tema, før du åbner teksten.
2. Brug skimming til at finde tekstens struktur
UCL fremhæver blandt andet skimming som en læseteknik. Se titel, abstract eller indledning, overskrifter, figurer, fremhævede begreber og konklusion for at forstå tekstens retning. Målet er ikke at “springe over”, men at vide hvor du skal bruge din koncentration.
Hvilket problem forsøger teksten at forklare eller løse?
Find centrale afsnit, data, metode og konklusion.
Markér dem til nærlæsning.
3. Nærlæs det, der bærer forståelsen
Nærlæsning giver mening, når definitioner, argumenter, metode, udregninger eller nuancer er afgørende. Stop ved uklare formuleringer, skriv spørgsmålet ned og prøv at forklare afsnittet med egne ord.
Hvis du stadig ikke kan forklare det, så søg tilbage i tidligere stof, øvelser eller underviserens materiale i stedet for bare at læse samme sætning fem gange.
4. Slut læsningen med en handling
Luk teksten og skriv hovedpointerne uden at kopiere. Løs en opgave, forklar et begreb højt, lav et eksempel eller diskuter teksten med studiegruppen. Den aktive handling viser, om forståelsen kan bruges uden teksten foran dig.
Forklar modellen og et eksempel med egne ord.
Anvend fremgangsmåden på en lille øvelse.
Skriv forskningsspørgsmål, metode, hovedfund og én kritisk pointe.
5. Definér hvornår læsningen er “god nok” til dagens formål
Du kan altid bruge mere tid på en tekst. Brug derfor et slutkriterium: “jeg kan forklare de tre kernetermer”, “jeg kan løse opgavetype A” eller “jeg kan redegøre for forfatterens argument og kritik”. Det gør det lettere at prioritere et stort pensum.